Om Rebello Decor
Design, der bliver en del af livet
Rebello Decor er skabt ud fra ønsket om at give belysning mere karakter. Vi arbejder med skulpturelle former og materialer som messing og opalglas, hvor designet ikke blot lyser et rum op, men også skaber stemning og nærvær.
Bag brandet står Maria Thygesen, som valgte at forlade en karriere i finans for at forfølge sin egen designvirksomhed. Navnet Rebello er en hyldest til modet til at gå sin egen vej.
Circle of Life er inspireret af livets op- og nedture. Lysekronen modtog Bo Bedres Design Favoritter-pris i 2023 og en Scandinavian Design Award i 2024. For os er et godt design noget, man lever med – og tager med sig videre.

